Nordjysk hotelkæde opkøber konkurrenter og lander millionoverskud (2024)

I fire år har en mand fra Dronninglund bygget på en kopi af en tysk kampvogn fra 2. verdenskrig.

Han har endelig monteret sidste del på kampvognen, og derfor er den klar til udstilling. I de næste to uger står den i Aalborg Storcenter.

Christian Nødskov Sonne-Schmidt er manden bag det store 2. verdenskrigsprojekt, og han er glad for at kunne vise det endelige resultat frem.

- En lille smule tossethed og nogle vilde ideer, så kan man komme langt, siger Christian Nødskov Sonne-Schmidt.

For fire år siden hørte han, at der stod en undervogn til en tysk kampvogn hos en autoophugger. Dog monteret med en overdel, der var mere monstertruck end kampvogn

- Vi fik kontakt med ham og fik købt den her monstertruck og fandt så ud af, at den kunne vi bygge en Panzer 2 fra anden verdenskrig af, siger Christian Nødskov Sonne-Schmidt.

Herefter gik han i gang med at svejse overdelen sammen, så den i dag står færdig som en kopi af en tysk kampvogn, og den er rent faktisk også i stand til at skyde.

- Med gas og ilt kan vi lave et skud, hvor vi får mundingsild og lyd, men der kommer ikke noget projektil ud, så det er helt ufarligt, siger Christian Nødskov Sonne-Schmidt..

- Det er lige meget, hvad den kommer ud til. Bare vi kan få lov til at fortælle historien. Men film og tv er nok det, som vi har gået og drøm om, vi godt kunne tænke os at bruge den mest til, siger Christian Nødskov Sonne-Schmidt.

Kampvognen kan ses i storcenteret frem til den 25. februar.

Mens minkavlerne længe har kunne søge erstatning, så må følgeerhverv som Leif Frederiksens pelseri vente i uvished på, hvad der skal ske med deres nu lukkede virksomheder. Der er nemlig endnu ikke nogen model for erstatning på plads for dem.

- Usikkeheden er det værst af det. Hvis jeg nu vidste, at det var om 3, 4 eller 5 måneder, så var det til at have, men lige nu ved vi ikke om det er om 1måned eller 2 måneder eller om 1 år eller 2 år, siger Leif Frederiksen.

Den sidste mink blev pelset i bygningerne i foråret 2020. Siden har Leif Frederiksens maskiner stået stille.

Million-dyre maskiner er uanvendelige

I pelseriet er der maskiner for 7 1/2 millioner kroner. De er i dag uanvendelige, og Leif Frederiksen ved ikke, hvad der skal ske med dem eller om staten vil betale i erstatning for dem.

- Det er jo sørgeligt, at det bare står og kan bruges til noget som helst. Det skal bare krosses sammen, siger Leif Frederiksen.

Leif Frederiksen har ikke selv haft mink. Hans virksomhed har udelukkende levet af at pelse mink og er et såkaldt følgeerhverv til minkbranchen.

Følgeerhvervene havde frist til at sende ansøgning om kompensation ind til Minksekretariatet i sommeren 2022. Leif Frederiksen har fået besked på, at han er berettiget til erstatning, men hvornår og hvordan ved han ikke.

Foreløbig er der gået mere end halvandet år.

- Der er ingen model for følgeerhvervene, siger Leif Frederiksen.

Ventetid er hård for psyken

Følgeerhvervene venter på at staten får en erstatningsaftale på plads med Kopenhagen Fur, som er pelsdyravlernes andelsselskab og verdens største pelsauktionshus . Den sag har trukket ud og er blevet udsat flere gange.

Læs også Minkbranchens følgeerhverv venter på afklaring: - Det er som at være med i en gyserfilm

Seneste vurdering er, at der måske kommer en afgørelse i løbet af foråret, og først herefter kan Leif Frederiksen komme i gang med at søge erstatning.

- Vi kan ikke gøre noget. Hvad fanden skal jeg sige. Altså det er virkelig hårdt for psyken, siger han.

Leif Frederiksen har haft Nordjysk Pelseri siden 2005 og arbejdet i virksomheden siden 1998.

Han havde 22 ansatte, og virksomheden pelsede 140.000 skind om året. Dengang kunne han arbejde 16-18 timer om dagen i højsæsonen. Det kan han ikke mere.

- Hvis jeg skal laver noget 2 eller 3 timer, så kan jeg sove resten af dagen. Der er bare ikke mere energi tilbage. Jeg er ret tit ved lægen for at få tjekket systemet. Jeg har har hjertebanken og det er psykisk, forklarer han.

Ingen indtægt i 3 1/2 år

Uvisheden og det psykiske belastning har nu stået på i mere end 3 1/2 år. Økonomisk er hverdagen også en udfordring. Leif Frederiksen har ikke haft indtægt i 3 1/2 år.

- Vi var heldige, at vi havde ret god økonomi, og har friværdi som vi låner penge i. Det har banken heldigvis været behjælpelig med indtil videre, siger han.

Udsigten til en afklaring venter ikke i den nærmest fremtiden. Leif Frederiksen må derfor fortsætte med at vente.

- Jeg er klar. De kan bare komme. Vi vil bare gerne have det overstået, siger han.

Når Louise Raal Viholm fra Aalborg tænker tilbage på sit graviditetsforløb med sin mellemste datter Lily, er der mange ting, der ikke er, som det skal være. I hvert fald hvis hun sammenligner med sin første graviditet.

- Det er svært at sætte præcis ord på, hvad der var anderledes, men jeg havde bare en fornemmelse af, at hun ikke var lige så aktiv, som hendes storebror var, da jeg var gravid med ham, fortæller Louise Raal Viholm.

Lily er en lille baby, og Louise føler nærmest, at datteren kommer sovende til verden. Det er en nem fødsel. Men Lily har små røde pletter i huden, da hun hun bliver født. Igen vækker det mistanke hos den nybagte mor.

Men der er også ting tidligere under graviditeten, der giver Louise Raal Viholm en frygt for, at noget er galt. En frygt som sundhedspersonalet hver gang maner til jorden.Det gør de også denne gang.

Hvad Louise ikke ved på det her tidspunkt, er, at hendes endnu ufødte datter har fået en virus .

En virus de fleste mennesker får, inden de er fyldt 50 år, og som er ganske ufarlig for voksne. For en gravid kan virussen dog have vidtrækkende konsekvenser for det ufødte barn.

Smittes et foster nemlig med den såkaldte CMV-virus, kan det nemlig medføre varige neurologiske skader.

Omfattende hjerneskader

Og det er præcis det, der sker for Lily. Hun får diagnosen, da hun er tre måneder gammel. Louise og hendes mand, Mikkel får det af vide af en læge over telefonen.

- Først væltede min verden. Men der var ligesom også noget, som faldt på plads. De ting, jeg gik og var bekymret for, var ikke noget, vi bildte os ind. Og så væltede verden igen, da det gik op for os, hvad det betød.

Men det kunne have været undgået, at Lily fik den varige hjerneskade, som hun bliver diagnosticeret med, da hun er otte måneder gammel, og som betyder at hun er døv og ikke kan tale.

Der findes nemlig et antiviral, som kan modvirke effekterne af virussen. Det skal dog gives til barnet indenfor fire uger efter fødslen.

- Jeg blev rasende, da jeg fandt ud af, at der var et vindue for at hjælpe Lily, hvis bare de havde stillet diagnosen før.

Derfor er Louise Raal Viholm medstiller på et borgerforslag, der i skrivende stund har samlet knap 7000 underskrifter, som blandt andet skal være med til at sikre tidlig opsporing af virussen og give antiviralt, hvis der er smitte.

For som det er i dag, tester man nyfødte for en myriade af sygdomme to dage efter fødslen. Men CMV er ikke en af de sygdomme, der testes for.

- Jeg vil da ønske for fremtidige børn, at det bliver inkluderet i hælprøven, så det måske kan undgås, at de får en hjerneskade, siger Louise Raal Viholm

Mangel på information og hjælp

Men det er ikke det eneste sigte med borgerforslaget. Med forslaget ønsker den aalborgensiske mor også, at sundhedspersonale bliver klædt bedre på til at spotte symptomerne.

- Der er ikke mange, jeg er stødt på, der ved noget om sygdommen. Det er alt fra den praktiserende læge, jordemoderen og sundhedsplejersken. Lilys sundhedsplejerske var fuldstændig i chok, da jeg fortalte hende det. Hun anede ikke noget om virussen, siger Louise Viholm.

Men det handler også om at gribe de forældre, der får en besked, der vender deres verden på hovedet.

- Det liv, man står i, der i forvejen er noget kaotisk, bliver uoverskueligt. Det virker jo ikke som ens liv, siger Louise Raal Viholm og fortsætter:

-I dag forstår jeg faktisk ikke helt, hvordan vi er kommet igennem det her som mennesker. Vi ved jo ikke, hvor ramt hun er. Hvis hun har en ganske almindelig forkølelse, skal jeg sidde op med hende hele natten, fordi hun har dårlige luftveje.

Louise har siden viet hele sit liv til at give Lily, der i dag er seks et halv år gammel, de bedste forudsætninger, hun kan. Lily har høreimplantater, og bruger tekst til tale for at kommunikere med sin omverden.

Louise har trænet Lily sådan, at hun i dag har en forholdsvis normal gangart. Noget som ifølge lægerne ikke var muligt. Og selvom Lily også er en glad og nysgerrig pige med appetit på livet, er hun også klar over, hun ikke er som andre børn på sin egen alder.

-Lily ved, hun er udfordret. Og hun har har kigget langt efter børn, der kan gå og løbe. Men siden hun har kunnet forstå det, har jeg forklaret hende, hvorfor vi træner. Og hun har trænet røven ud af bukserne. Jo flere færdigheder, hun kan få, jo bedre. Hun er helt fantastisk, siger Louise Viholm og fortæller, at næste mål for Lily er at lære at snakke.

Se hele indslaget:

Der driver stadig vraggods og affald op på de nordjyske strande, efter containerskibet Mayview Mærsk tabte 46 containere under stormen Pia den 22. december sidste år.

Der er dog slet ikke tale om de mængder, der ramte strandene hele vejen langs nordvestkysten op til Kandestederne i dagene efter.

Mærsk har siden ulykken været i gang med at lede efter containere på havbunden, men på grund af dårlige vejrforhold har der de sidste to uger kun været et vindue på få dage, hvor det har været muligt at søge efter containere.

Derfor har Mærsk kun haft et aktivt skib i eftersøgningen på det seneste, men om lidt over en uge vil endnu et skib støde til – og forhåbentlig vil vejrsituationen blive forbedret. Det oplyser rederiet til TV2 Nord i dag. De to skibe er begge udstyret med lokaliseringsudstyr og undervandskamera.

Læs også Skal sprut, ræs og hærværk lukke p-kælder? Politi og kommune er uenige

Det er indtil nu lykkedes at finde 16 containere, og bjærge en lille del af dem. Fem er drevet op på de nordjyske strande. Dermed er der fundet 21 i alt - og 25 mangler stadig.

Hjørrings borgmester Søren Smalbro er godt tilfreds med den indsats, Mærsk gør for at rydde op efter sig. Det er der nemlig ikke noget lovkrav om, at rederierne gør.

- Når et skib taber en container, er de kun forpligtet til at kontakte SOK - altså Søværnets Operative Kommando, og fortælle det. Men Mærsk har taget den på sig, og sagt, at vi rydder op så godt som vi kan. Og det synes jeg faktisk, de fortjener kredit for, siger han til TV2 Nord.

Mærsk forventer, at eftersøgningen som minimum vil vare nogle uger endnu. Mange af containerne er i dårlig forfatning, så der venter også en stor og svær opgave med at bjærge dem.

Se indslaget nedenfor:

Når vi stopper køretøjerne ude i byen, er der deltagere helt fra Randers og Aarhus, så der er et eller andet ved kælderen, der får folk til at komme langvejs fra

Nordjyllands Politi

Der bliver spillet høj musik og larmet, sparket dæk og kørt ræs på tværs af båsene i kælderen, ligesom området hærges af graffiti og affald som smadrede flasker og dæksmulder på jorden.

Der er desudensorte udstødningsplamager på væggene, og plamagerne kommer fordi, bilerne bakkes hen til væggen, og så bliver ellers givet gas.

- Når vi stopper køretøjerne ude i byen, er der deltagere helt fra Randers og Aarhus, så der er et eller andet ved kælderen, der får folk til at komme langvejs fra, skriver politikommissær Torben Rimmen Petersen fra Nordjyllands Politi i en udtalelse til Hjørring Kommune om problematikken i parkeringskælderen.

Det er politiets opfattelse, at de unge mødes efter "digital aftale", og anledningen er ganske enkelt: biltræf, ræs og druk.

Politiet vil lukke kælderen

Nu foreslår Nordjyllands Politi, at Sct Olais parkeringskælder lukkes med bom eller gitter for bilkørsel i aften- og nattetimerne.

- Hvorvidt en nattelukning flytter aktiviteterne ud til andre steder i byen, kan jeg ikke garantere, men jeg tror Hjørring vil miste en magnet for udefrakommende ballademagere, meddeler Torben Rimmen Petersen fra Nordjyllands Politi.

Politikerne i Hjørring Kommunes plan- og miljøudvalg har tirsdag valgt ikke at følge politiets forslag om at sætte bom eller gitter op i aften- og nattetimerne.

- Vi vil ikke lukke parkeringskælderen, fordi vi mener, der må være en anden løsning, siger formanden for det politiske udvalg, Søren Homann (K).

Og en anden løsning kunne være, at politiet installerede parkeringskælderen med tryghedsskabende kameraer.

- På den måde vil politiet kunne følge med i, hvad der sker her og nu og så rykke ud på det, siger Søren Homann.

Han og det øvrige udvalg er netop bange for, at balladen vil kunne et andet sted hen i byen, ligesom man i udvalget har en anden opfattelse af problemets omfang end politiet har.

- Vi ser det måske ikke som så stort et problem, som politiet gør. Vi har fra kommunens side en opgave at tilbyde folk et sted at parkere, mens det er politiets ansvar at tage sig af, hvad der måtte foregå af kriminalitet, lyder det fra udvalgsformanden.

Søren Homann understreger, at politikerne på ingen måde negligerer politiets anbefaling om at lukke i aften - og nattetimerne.

- Vi er bare ikke enige og følger ikke politiets forslag, da vi mener, det kan være tryghedsskabende at sætte netop tryghedsskabende kameraer op der, siger han.

Holder øje - sat bump op

Nordjyllands Politi har holdt et vågent øje med stedet i især aften og nattetimerne, ligesom Hjørring Kommune har sat to bump op på ned- og opkørslen til parkeringskælderen i forsøget på at stoppe balladen.

Intet har tilsyneladende haft den ønskede effekt, og der er fortsat ballade med unge mennesker på stedet især i de kolde efterårs- og vintermåneder.

Ifølge kommunen drifter - det vil sige, at give bilen så meget gas, at bagdækkene spinner, og bagenden skrider ud - en del af de unge i aften og nattetimerne i bil på rampen til kælderen med høj fart, og for at undgå et uheld med en fodgænger på toppen af rampen har man placeret to bump sådan, at det ikke længere var muligt at drifte på rampen.

Det skete i håb om, at det ikke længere ville være attraktivt for de bil- og fartglade unge at samles i kælderen, men det har ikke haft den ønske effekt.

- Bumpene bliver der, og kommunen holder fortsat parkeringskælderen ved lige og rydder op, lyder det fra Søren Homann, formand for teknik - og miljøudvalget i Hjørring Kommune.

Læs også Cheflæge reagerer: Lukning af skadestuer koster tryghed